Vinlauget Grand er et netværk for mennesker, der har interesse for vin og som nyder at smage forskellige og gode vine - sammen med ligesindede vinentusiaster. Det er absolut ikke et krav, at du er ekspert i vin og har egen vinkælder for at være medlem i Vinlauget Grand. Det er atmosfæren hvor vi sammen nyder et glas vin og samtidig lærer om vinens hemmeligheder, der er det bærende i Vinlauget Grand.
En stor passion for vin, mennesker og de oplevelser der skabes omkring dette, blev startskuddet for at skabe et netværk omkring vin.
Netværket holder til i en historisk kælder under den gamle cykelfabrik Grand i Nørre Aaby. Cykelfabrikken Grand startede sin historie allerede før år 1900, og blev grundlagt af fabrikant Rasmus Andersen.